Mest seng for pengene får du ved at sammenligne tilbud. Samtidig skal du være helt klar over hvilken slags seng, du leder efter. Hvilken seng er den bedste? Desuden er sengen i alle tilfælde en del af dit soveværelse, og resten af soveværelset er bestemt ikke ligegyldigt. Du fortjener en god nats søvn efter en lang dag. Se hvor du kan finde guides omkring indretning af soveværelset.

For den gode søvns skyld bør dit soveværelse være et stille og fredfyldt sted, derfor anbefales det, at soveværelset indrettes uden mange farver eller iøjnefaldende dekorationer. Vælg en afdæmpet grundfarve til væggene, der så måske kan varieres i toner for eksempel i gardiner, puder, tæpper og så videre.

Vælg tilsvarende en behagelig og afdæmpet belysning i dit soveværelse. Indret generelt soveværelset afdæmpet, uden særlig mange møbler udover sengen, og forsøg at dæmpe støj så vidt muligt – for eksempel med tæpper på gulvet. Dit soveværelse skal være en tryg hule, med ro og stilhed.

For at befinde dig godt i soveværelset er det en god ide at rydde op og gøre rent ofte. Et ryddeligt og rengjort soveværelse giver en atmosfære af ro, og desuden er det vigtigt, at luften i soveværelset er ren. Udluft derfor soveværelset inden sengetid, så du kan gå til køjs i ren og frisk luft.

Sengen er vigtigst

Sengen er naturligvis det vigtigste for en god nats søvn, og sengen må selvfølgelig gerne være pæn at kigge på. Andre møbler som en kommode til at opbevare tøj og en stol til at lægge dit tøj på, når du klæder dig af til natten, er både praktiske og kan også medvirke til at skabe en rar stemning i rummet.

Men sengen er og bliver det vigtigste element, og mest seng for pengene får du ved at gøre dig klart på forhånd, hvad du reelt har brug for og derpå sammenligne tilbud. Der findes flere typer senge på markedet, mest populær er kontineltalsengen, hvor princippet er, at du får hele tre madrasser ovenpå hinanden.

Kontineltalsengen

I bunden ligger en boxmadras, der udgør grundlaget. Herpå lægges normalt en springmadras, og til sidst en topmadras for ekstra komfort. En umiddelbar fordel ved de tre madrasser er, at sengen bliver ret høj, så den er let at krybe ned i om aftenen, og stige ud af igen om morgenen. Men fordelene er flere.

Topmadrassen

Topmadrassen beskytter din springmadras og sikrer sengen længere levetid. Samtidig justerer topmadrassen både sengens fasthed og temperaturen i sengen. Madrassens fasthed er vigtig for at ligge godt. Du skal have støtte under søvnen, uden at ligge for hårdt. Derfor skal springmadrassens fasthed vælges efter din kropsvægt, og derefter vælger du topmadras til finjustering.